Archive for May, 2020

Hvad er tid for dig?

Tuesday, May 5th, 2020

Tiden går, hvad end vi vil det eller ej. Der er ingen tvivl om, at tid opfattes meget forskellige alt afhængigt af eksempelvis alder, aktiviteter og omgivelser. Vi ved alle, at sommersolhverv bringer os årets længste dag, men spørger man et barn, hvad årets længste dag er, vil svaret givetvis lyde: ”Den 24. december!” Forventningen om julegaverne og aftenens festligheder fylder så meget, at tiden synes at gå så utroligt langsomt, med mindre der er aktiviteter, der kan fastholde børnenes opmærksomhed i løbet af dagen.

Tidens paradoks er, at jo mindre vi tænker over den, desto hurtigere går den.

Hvem har ikke oplevet at være så optaget af en aktivitet, at man helt glemte tiden? Og hvem har ikke prøvet det modsatte, nemlig at sidde til eksempelvis et knap så spændende foredrag, hvor man nærmest begyndte at spekulere på, om ens ur mon var gået i stå? Med vores meget subjektive opfattelse af tid er det naturligt, at vi har brug for ure, så vores dagligdag kan fungere optimalt. Ofte er klassiske armbåndsure fra mærker som Omega og Rolex det, der holder sammen på vores planer.

Derudover har uret den fordel, at det ofte hæver sig op over den simple funktionalitet og giver mulighed for at skabe et vaskeægte statement piece, der vidner om vores vaner og personlighed. En farverig rem kan fortælle andre, at du er villig til at tage chancer og skille dig ud, mens klassiske detaljer vidner om, at du er typen, der går op i tidløst design.

Det er netop derfor, at uret kommer til at overleve den digitalisering af vores hverdag, vi oplever i disse år.